Vælg en side

At være vicevært er meget mere end blot at vaske trappeopgange, udskifte en ødelagt pære og komme og skovle sne om vinteren. Det kan man ansætte en studerende til, der gerne vil tjene lidt penge ved siden af studierne. En god vicevært er en der kender bygningen som sin egen bukselomme og ved hvad der er af fejl der skal holdes øje med og hvilke der skal laves. Han kan selv foretage små vedligeholdelsesopgaver og kan orientere bestyrelsen, hvis der er behov for at der skal laves et større reparationsarbejde. 

Udover bygningen er han sikkert også den person, der kender beboerne bedst. Især dem der går hjemme i dagstimerne. Det betyder at den vicevært man har ansat til at gå rundt, både skal være i besiddelse af gode praktiske samt sociale evner. 

At finde guldet

Måske har i allerede en god vicevært i blandt jeres beboere og mangler blot at få lavet en formel aftale. Måske skal i ud og lave en aftale med et firma. Hvis det sidste er tilfældet, bør i starte med at lave en liste over de opgaver i gerne vil have udført. Gerne hvilke der skal laves og hvilke det ville være rart at få lavet. Husk at sikre jer at der er lidt fleksibilitet skrevet ind i kontrakten.

Kontakt derefter mindst 3 forskellige firmaer og få dem til at give et specificeret tilbud. Det giver jer mulighed for at pejle jer ind på hvad koster en vicevært og hvad kan i få for de penge i har sat af til opgaven.

Husk også at bede om referencer på nuværende og tidligere kunder og kontakt dem og hør hvad de har haft af oplevelser med firmaet. Nogle gange kan det godt betale sig at betale lidt ekstra og få den helt rigtige til at varetage opgaven.